Forebygge mod væggelus


Hej,

jeg er så uheldig at bo i en etageejendom, hvor der er blevet konstateret væggelus (dog kun i nogle enkelte lejligheder).
Vores bestyrelse har besluttet at hyre et professionel skadedyrsbekæmpelse firma for at få sprøjtet mod væggelus i samtlige lejligheder, uanset om man faktisk har væggelus eller ej, altså i et forsøg på at forebygge.
Min mand og jeg lider af både allergi og lungesygdom (COPD), så vi er meget skeptiske over for dette skridt og vil gerne undgå at få vores lejlighed sprøjtet, for vi ved ikke hvilke problemer sprøjtningen kan forårsage for vores helbred.
Vi har aldrig haft væggelus, og det er vi 100% sikre på.
Mit spørgsmål er: er det overhovedet muligt (eller fornuftigt) at forebygge mod væggelus med sprøjtning?
På forhånd mange tak for hjælpen,
Med venlig hilsen,
V.B.

Svar fra skadedyrseksperten:
Hvis man har konstateret væggelus i en etageejendom - også kun i enkelte lejligheder -, er det meget vigtigt at få behandlet samtlige lejligheder i opgangen, da væggelusene i de lejligheder de er konstateret i, kan vandre videre til de lejligheder der ikke er behandlet i. Så det er ikke en form for forebyggelse man gør det, men blot at de ikke skal sprede sig yderligere, og ejendommen ikke får bugt med dem.


Spørgsmålet "Spørgsmål: Forebygge mod væggelus" hører under skadedyret væggelus